Jeg er grafisk og visuel designer med rødder i journalistisk storytelling og en forkærlighed for idéer, der
kan mærkes.
kan mærkes.
Jeg arbejder med identitet, motion, editorial, kampagner og digitalt content – og især med at finde det visuelle greb, der gør komplekst indhold klart, interessant og værd at standse ved.
Min baggrund fra medie- og kommunikationsverdenen har lært mig at skære ind til kernen, tænke i fortællinger og samarbejde tæt med andre fagligheder. Typografi, komposition, motion og visuelle systemer er mine vigtigste byggesten, og jeg følger gerne en opgave hele vejen fra den første løse tanke til det færdige design.
Jeg er rutineret i Illustrator, InDesign, Photoshop og After Effects og bruger AI som en naturlig del af den kreative proces, når idéer skal undersøges, udfordres og udvikles.
Jeg trives bedst dér, hvor der er høje ambitioner, gode mennesker omkring bordet og plads til både den store idé og de små detaljer.
Rødder i Nordgrønland
Rødder i Nordgrønland
Jeg er født og opvokset i Nordgrønland, og min tilknytning til Grønland har ført mig til en række projekter inden for kultur, identitet og fællesskab. Her betyder det særligt meget for mig at skabe visuel kommunikation, der behandler historier og mennesker med både nysgerrighed og respekt.